Jeg er billedkunstner og grafiker, og arbejder med maleri, tegning og grafik- træsnit.
Omdrejningspunktet for mit arbejde er et studie af den natur som vi er så afhængige af, både som den er, og i kontekst med menneskelige påvirkninger, som forurening og vores behov for råvarer.
Et projekt har været en undersøgelse af træets cyklus i forskellige stadier. Både som en proces hvor træet vokser og materialet dannes, men også forrådenelse, destruktion og nedbrydelsen af det organiske materiale. Studier af barkens strukturer, rytme, gentagelse eller brydninger. Andre studier har været visnet og dødt organisk materiale som blade, siv og blomster. Visne siv ved søbredden, der tilsammen danner formationer, rytme og mønstre, fordi de er i samspil med vandets slag mod dem.
Jeg har indsamlet forskellige planters rødder. Roden er interessant at studere, fordi den er skjult, og har en anden æstetik end planten over jorden. Roden symboliserer begyndelse på alt organisk liv. Jeg arbejder både med motiver i mikro og makro niveau. Hele landskabers forfald og opløsning gengives. Men også menneskeskabte ting som er efterladt i naturen og som langsomt nedbrydes i mødet med naturen. Værkerne symboliserer vores og naturens skrøbelighed og forgængelighed - det der skabes, forandres og forsvinder. I både malerier og træsnit arbejdes der i en mørk farveskala som bevidst skal understrege stemningen af forfald og dekonstruktion.
Mit nuværende og fremadrettedeprojekt handler om den antropocæne tidsalder, og jeg arbejder med malerier og træsnit. Motiverne er naturen i konteksten med plastforurening og menneskeskabte landskaber som f.eks. en russiske mine, der fremstår som et forladt krater.
I modsætning til de naturlige kortere nedbrydnings processer, er den menneskeskabe forurening i et evigheds perspektiv. Jeg bruger fotografiet som skitserings redskab, hvorefter jeg redigerer mine motiver på computer, hvor elementer bliver fravalgt eller tilvalgt. Jeg arbejder med kompositionen, ændrer og forenkler farven. Baggrunden bliver fjernet og får elementerne til at stå uforstyrrede. Igennem træsnittet kan jeg arbejde med flere plader- ændre farver- arbejde i lag- og gentage trykket i lange papirbaner. Jeg undersøger motivet ved at sætte forskellige træplader sammen, således at der opstår nye ukendte motiver.